Pernille moustgaard - hypnoseterapeut



Hvad er hypnoseterapi



Hvad er hypnose?





Hypnose er en helt almindelig tilstand, som du allerede kender fra din hverdag. Det er, når du lægger dig til at sove eller er ved at vågne, men også når du fx læser en bog, hvor du er helt opslugt, dagdrømmer eller lytter opmærksomt til en, der taler. Med andre ord, det er en naturlig tilstand -ofte indadvendt - hvor du har fokuseret opmærksomhed på en enkel ting og ofte med en særlig grad af fysisk og mental afslapning - man kan også sige, at vi mentalt er et andet sted end der, hvor vi fysisk befinder os. Inden for fx sportsverden kaldes hypnose mentaltræning. Altså en helt naturlig tilstand du oplever dagligt uden at tænke over det.

Denne tilstand giver mulighed for at øge kontakten og forståelsen mellem det bevidste, det underbevidste og det ubevidste sind. Man kan beskrive det som en tilstand af skærpet modtagelighed overfor forslag. Hvor tankerne i det bevidste sind for en stund kommer i baggrunden. Man kan sige, man parkerer det for en tid - mens det underbevidste og det ubevidste sind styrer, hvad der skal ske. Du er hele tiden i kontrol over, hvad du gør og siger. Det minder mest om den tilstand, lige når man er ved at falde i søvn eller ved at vågne, som også tit er de tilstande, hvor man pludselig finder løsningen på et problem, man måske har haft i løbet af dagen. Mange oplever det på samme måde under hypnose, at løsninger på uhensigtsmæssige vaner, forhindringer og problemer nemt kommer til én.





Hvordan kan hypnoseterapi hjælpe mig?





Ved at bruge hypnoseterapi, har du mulighed for at få bearbejdet ubevidste overbevisninger, der begrænser dig, på en hurtig og effektiv måde. Dit sind får bearbejdet de traumer, mønstre, overbevisninger eller udfordringer, der giver dig problemer i hverdagen. Man kan sige, at dit underbevidste sind har et særligt program, der har kørt uhensigtsmæssigt, ofte i lang tid - nogle gange siden du var barn. Programmet har kørt for at hjælpe dig bedst muligt. Men over tid er programmet af den ene eller anden årsag ikke hensigtsmæssigt mere. Det er tid til at afinstallere programmet og udskifte det med et nyt og hensigtsmæssigt program - få det ændret til støttende overbevisninger. På samme møde som med din telefon eller computer. Der er kommet ny viden og erfaring til.


Når du er i en hypnose og arbejder med det underbevidste og det ubevidstesind, har du lettere ved at tage imod de nye overbevisninger, ideer og viden, fordi det ikke først skal igennem et filter. Derfor er hypnose meget effektivt i forhold til mange andre former for terapi, hvor det primært arbejdes med det bevidste sind.

Er du i tvivl, om hypnoseterapi er det rigtige for dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.





FAQ omkring hypnose





Hypnose betyder at man er helt væk og ikke kan huske noget!
- Det opleves meget forskelligt fra person til person og fra gang til gang. Nogle gange vil du opleve, at du undervejs er ”helt væk”. Det er typisk, når det underbevidste sind arbejder ekstra meget og skal have ny viden på plads. Oftest vil du opleve at være til stede på en afslappet måde.

Er hypnose farligt? Kommer jeg til at røbe en masse hemmeligheder?
- Det er en helt naturlig dagligdags tilstand, du glider ind og ud af mange gange i løbet af en dag. Dit ubevidste sind vil beskytte dig, og du bestemmer altid, hvad du vil fortælle. Du er hele tiden i kontrol. Hypnose handler om at du følger mine instrukser, du vil til en hver tid kunne stoppe med at følge mine instrukser, og derved kommer ud af hypnosen.

Hvad kommer jeg til at opleve?
- Det ved vi ikke inden hypnosen. Men generelt kan det siges, at du vil opleve afslapning. Men da vi arbejder med følelser vil du kunne opleve turbulens undervejs. Nogle oplever at se en masse, billeder eller film, andre vil mere opleve det som følelser eller fornemmelser. Du vil kunne bruge alle dine sanser. Uanset hvad, er alt okay, og det er dét du har brug for at opleve undervejs.

Jeg kan helt sikkert ikke komme i hypnose!
- Nej, ikke hvis du ikke har vil. Du kommer kun i en hypnotisk tilstand hvis du ønsker det. Du har hele tiden din egen fri vilje. Hypnoseterapi er et samarbejde mellem dig og mig. For at vi kan arbejde sammen i hypnose, er det vigtigt at du følger mine instrukser. I det du gør dette er du i hypnose.

Hvordan ved jeg at jeg har været i hypnose?
- Hypnose kan ikke som sådan mærkes. Det er en naturlig tilstand, som du går ind og ud af flere gange daglig. Al hypnose er faktisk selvhypnose, og opstår fordi du vælger at følge mine instruktioner. Du gør/tænker det jeg beder dig om at gøre og tænke. Det tager dig ned i en hypnotisk tilstand. Nogle fortæller at de oplever en afslappethed der minder om den afslappethed man har i forbindelse med at man falder i søvn eller vågner. Men det er ikke det et bevis for hypnose. Da vi arbejder med følelser under hypnosen, vil mange opleve turbulens undervejs. Nogle gange kan man måske blive kede af det og begynder at græde, andre gange kan opleve en stor lettelse og måske endda begynde at grine.

Hvorfor kan jeg kun købe forløb?
- Ved at vælge at arbejde i et forløb, giver det os mulighed for at komme helt ned til roden af dit problem, og få det behandlet nedefra og op. Det giver en ro for os begge to i det arbejde vi skal lave. Det giver meget større succes, både på kort og på langsigt, og dermed give dig den vedvarende forandring du ønsker.