Sådan kan du som leder gøre brug af Maslows behovspyramide

Har du beskæftiget dig med ledelse, eller har du læst på en handelsfaglig uddannelse, har du sikkert stiftet bekendskab med Maslows behovspyramide i en analyseform. Det er der en god grund til, den er nemlig oftest at finde som undervisningsmateriale på handelsskoler, men den kan meget mere end det. Den kan også bruges i det professionelle erhverv. 

Maslows behovspyramide opfundet af en russisk-amerikansk psykolog ved navn Abraham Maslow – deraf navnet. Det skete tilbage i 1943, da han lavede det, han kaldte en behovspyramide for at vise menneskers basale behov. Han påstår, at behøvede må opfyldes nedefra før man kan opfylde de resterende behov og måske mindre “vigtige”. Pyramiden benyttes i dag til at vise de behov, mennesket har stræbt efter og stadig stræber efter at opfylde. Nederst i pyramiden er som nævnt de basale behov, der dækker over mad, søvn, drikke osv., og derefter går den videre op til mere og mere selvrealiserende og “egoistiske” behov, hvor det har mere fokus på udvikling og overskud fremfor basale behov. 

Den kan med meget stor fordel benyttes i professionelle sammenhænge, hvor ledere f.eks. kan få en god idé om, hvordan ens medarbejdere motiveres til at yde mere og nå mere til tops. 

Kan du som leder bruge den til noget?

Pyramiden fortæller helt basalt, hvad der står til grund for at motivere mennesker. Som leder vil det derfor være en ret god egenskab, hvis du ved, hvordan du kan skabe de bedste rammer for din virksomhed og ikke mindst for dine medarbejdere. Hvis du skaber en god ramme for medarbejderne, er der nemlig større chance for, de giver sig dét ekstra, der gør dem uundværlige for netop din virksomhed. Især hvis du arbejder med emner som forandringsprocesser, er den god at have med. 

Forstår du din medarbejder individuelt, har du væsentlig bedre mulighed for at tilpasse præcis din ledelsesstil til den medarbejder, og dermed rammer du ham/hende bedst og får den mest dedikerede medarbejder, du kan ønske dig. Det handler om at mødes, hvor I begge forstår hinanden, så er samarbejdet allerbedst. Og når du viser din medarbejder, at du vil skabe det bedst mulige rum for dem, så vil de formentlig også gøre det gældende tilbage. 

Du bør dog ikke se Maslows behovspyramide som en decideret ledelsesmodel men mere et værktøj, der giver dig mulighed for at forstå og møde dine medarbejdere, så du kan bruge dine værktøjer præcis rettet mod den enkelte medarbejder, som du eksempelvis kan bruge frem mod en MUS samtale, eller når du skal finde det det stærkeste team til din afdeling.

Modellen kort forklaret nedefra (med det basale først)

1. Fysiske behov 

Det er dét, du er nødsaget til for at overleve. Her taler vi mad, væske og luft, ligesom vi tager om søvn, fysisk bevægelse og tømning af affaldsstoffer. Det er altså helt nødvendige og basale ting, der gør, at du kan overleve. Og får du ikke tilfredsstillet disse behov, kommer du ikke videre – hvis du f.eks. er tørstig eller skal tisse, kan du ofte ikke fokusere på andet end netop det, hvorfor du selvfølgelig heller ikke kan få tilfredsstillet andre behov. 

2. Sikkerheds behov 

Her indgår sikkerhed, tryghed, stabilitet som er en af de ting, der indgår i en form for sikkerhed, man har brug for i sit liv. Man har brug for en vis sikkerhed i form at familie, venner og orden i sit liv. Det kan dog først opfyldes, når de basale, fysiske behov er lavet. 

3. Sociale behov 

De sociale behov dækker over tryghed, venskab, kærlighed og fællesskab. Det er altså behovet for at føle sig anerkendt og elsket i forskellige relationer, der gør sig gældende her. Det kan både være fra forældrene men også fra folk udefra som venner og eventuelle kærester/ægtefæller. Man har behov for nære relationer, man har behov for at blive accepteret og værdsat, og det gælder også på arbejdsmæssige relationer, som det gælder i familiære relationer. Det er altså vigtigt for os, at vi ikke bare bliver elsket med også bliver “set” og føler, vi hører til. 

4. Behov for agtelse

Her begynder vi at komme op i et “højere niveau”, hvor man har mere brug for anerkendelse og status, værdighed og selvtillid. Alle disse behov er naturligvis først nogle, er kan komme i spil, når de andre basale og mere vigtige behov er tilfredsstillet, så derfor er det også vigtigt, man tager hvert “felt” i pyramiden seriøst. 

5. Behov for selvrealisering 

Med behov for selvrealisering er det naturligvis også vigtigt, at før man kan nå hertil, skal de basale behov være opfyldt. Har man brug for selvrealisering, har man stor trang til at udvikle sig og er som oftest konstant søgende efter nye udfordringer, måske på arbejdet men også i privaten. Man har tendens til at have et skabende arbejde og “store armbevægelser”. 

Samspil behovene imellem 

Før der kan være tale om en succes i pyramiden, skal der være samspil mellem behovene. Det kommer der først, hvis de nederste behov er dækket, ellers kommer man ikke videre til de øverste behov. Maslow beskriver det so om, at de nederste behov er “mangelbehov”, som opstår, når man mangler noget – eksempelvis mad, drikke, søvn. Når de er dækket, kan du stige videre til de næste behov.